Donation
For at kunne donere din stemmeoptagelse skal du give os tilladelse til at optage og opbevare lydfilen med din stemme. Dette sker, når du accepterer donationsteksten og logger ind med MitID nedenfor.
Ved donation af din stemme skal vi informere dig om de vilkår der er gældende.
Donationen vil bidrage til at få bygget en open source-stemmedatabase som fx vil kunne benyttes til at værktøjer og digitale løsninger kan lære at forstå det danske sprogs dialekter og udtale gennem talegenkendelse. Stemmedatabasen vil blive gjort tilgængelig via opendata.dk. Det betyder, at offentligheden vil kunne benytte optagelserne efter de betingelser som fremgår i licensaftalen med tredjepart.
For at donere skal du være over 15 år og acceptere de betingelser som er beskrevet her.
Betingelser for brug af donationen
Brugen af optagelserne er via en licensaftale med tredjepart sikret mod misbrug og må ikke benyttes til:
- skabelse af syntetisk tale
- tilknytning af stemmen til anden person eller digital enhed med henblik på at efterligne eller at udgive sig for at være en anden person
- udledning af fællestræk fra fx dialekter, alder eller tilsvarende mhp. misbrug af optagelserne
Betingelser for donation
- Det er frivilligt at deltage i initiativet.
- På optagelserne er det kun din stemme som må kunne høres.
- Du må ikke indtale følsomme eller personlige data om dig selv eller andre.
- Optagelserne må ikke krænke tredjeparts rettigheder.
- Du giver afkald på dine ophavsrettigheder til optagelserne.
- Du giver Open Data DK den nødvendige tilladelse til at indsamle, opbevare og offentliggøre dine bidrag.
Brugerkonto
Ud over optagelserne (din stemme) indgår der ikke persondata i din donation. De personoplysninger du indtaster efter login med MitID vil ikke blive gemt. E-mailadresse vil kun blive gemt, hvis du vælger at deltage i konkurrencen.
Du behøver ikke at oprette en konto for at lave optagelserne.
Ansvarsfraskrivelse
Open Data DK fraskriver sig specifikt følgende:
Direkte eller indirekte tab, som følge af donation af din stemme, uanset om det er økonomisk eller goodwill/image.
Du accepterer at holde Open Data DK skadesløs for ethvert ansvar eller krav, der følger af din deltagelse i Doner din stemme.
Krænkelse og kontaktinformation
Hvis du mener, at Open Data DK på nogen måde har krænket denne donation eller bestemmelserne, kan du kontakte info@opendata.dk.
Opdateringer af vilkår
Open Data DK kan efter behov opdatere vilkår og bestemmelser. De opdaterede vilkår vil blive offentliggjort online.
Hvis du fortsætter med at bruge Doner din stemme, efter at vi har offentliggjort opdaterede vilkår, accepterer du, at dette udgør din accept af sådanne ændringer. Vi vil offentliggøre en ikrafttrædelsesdato øverst på denne side for at gøre det klart, hvornår vi lavede vores seneste opdatering.
Opsigelse
Open Data DK kan vælge ikke at benytte din stemme, hvis den på nogen måde anses for upassende, krænkende af tredjepart eller lignende.
De bidrag, du indsender til Open Data DK, forbliver offentligt tilgængelige som en del af Open Data DK, selvom vi afslutter eller suspenderer din adgang.